HVAD SKER DER, NÅR JEG KOMMER?
En session hos mig varer ca. 1-1 1/4 time pr. gang medmindre andet aftales. Den første gang skal du regne med ca. 1 1/4 time, hvorefter vi planer et evt. videre forløb. I løbet af det første sessioner skaber vi et overblik over din situation og går ind i, hvad du har brug for. Se også under ID psykoterapi i afsnittet “nogle gange…”
Måske har du på forhånd valgt om du vil gå til coaching eller terapi, ellers er det noget vi finder ud, når du kommer.
Processen i forløbet er din, jeg skaber rammerne og rummet, så du kan udfolde, hvad der dukker op.
RUMMET
Processen vil foregå i rolige og støttende rammer, hvor du kan blive mødt, som det menneske du er.
Jeg følger selvfølgelig de etiske standarder og har tavshedspligt. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og følger deres retningslinjer. Medlem af denne forening giver et kvalitets stempel om, at jeg lever op til en række kriterier om uddannelse og erfaring.
Læs mere om Privatlivspolitik
HVOR FOREGÅR DET?
Det er muligt at komme hos mig på Næstvedvej, men det er også muligt at tage sessioner via sikker video-konference eller sikker telefon. Det kan være du bor langt væk eller ikke er så mobil. Nogle gange kan det også virke uoverskueligt at skulle mødes ansigt til ansigt, så er det nemmere at tale pr. telefon eller video-konference. Og andre gange kan det bare ikke lade sig gøre at komme fysisk. Det aftales på forhånd. Mandage og fredage er primært til sikker video-sessioner.
Læs gerne indlægget “sikker video-konference.
Du kan også få opfølgende telefon sessioner af ½ times varighed. Den er tænkt som en booster, hvis der et ekstra behov, til korte spørgsmål, akutte situationer eller hvor du ikke kan nå at komme hos mig.
Du skal være opmærksom på, at video-konference eller telefoniske sessioner skal være betalt inden sessionen.
HVOR LANGT ER ET FORLØB?
Et forløb kan være af kortere eller længere varighed og afstanden mellem sessionerne afstemmes i forløbet. I starten vil der være kortere afstand mellem sessionerne. Mængden af sessioner afhænger af problemets karakter samt af din parathed.
Jeg kan ikke love hurtige løsninger, det handler om at komme ind til kernen af dig selv, komme i kontakt med din dybere bevidsthed. Det kan tage lidt tid at have tillid til processen, og processen går ikke hurtigere end din bevidsthed tillader det. Men jeg kan love dig, at jeg vil følge dig.
Der kan være tidspunkter, hvor du ikke har lyst til at komme, det kan være fordi, vi er ved problemets rod eller noget centralt. Kom alligevel og lad os tale om det. Min erfaring er, at du hurtigere vil komme igennem de problemer du slås med. Måske bliver du overrasket over, at selv den mest fastlåste situation kan være overskuelig, når man ser det med andre øjne.
AFBUD
Afbud er noget, der så vidt muligt skal undgås, så forløbet kan være kontinuerligt og for at få det største udbytte. Erfaringsmæssigt giver det bedst. Se også under afsnittet “hvor langt er et forløb?”
Hvis du bliver forhindret skal afbud ske mindst 48 timer før. Har du tid en mandag eller tirsdag skal du melde afbud senest fredag. Der er lukket i weekenden. Afbud skal meldes pr. telefon (ikke SMS). Ved for sen afbud kræves der betaling for fuld session. Se i øvrigt under “husk afbudsregler” her i højre side.
FORSINKELSE
Hvis du ikke møder op til aftalen, vil jeg kontakte dig, og vi aftaler, hvad vi så gør. Jeg vil bede om fuld pris.