Udtalelser fra klienter/kursister

Stefany og Jonas – psykoterapi – par:

Vi har det godt! Vi kommunikerer godt, lytter og prøver på at forstå hinanden. Når vi ikke kan forstå den andens synspunkt, accepterer vi, at vi er forskellige og at det er også en styrke i vores ægteskab. Selvfølegelig skændes vi og nogle gange voldsomt. Men vi ved hvornår og hvorfor vi gør det og er opmærksomme på, det er en del af ores læringsspiral. Det bedste vi har gjort for vores forhold var at opsøge dig. Vi har bestemt os for at prøve at leve mere i nuet i stedet for bare at fokusere på vores endemål. Tusinde tak for den hjælp, du har givet os. Du er guld værd.

______________________________________________________________________

Berit Maibom, 51 år – psykoterapi:

Hvor er jeg glad for at du findes:-) TAK for din hjælp. Af og til er der bump på vejen, men jeg synes, at jeg i det store hele forholdsvis nemt fisker et af dine redskaber op, når det sker. Så tak for alt, hvad du har givet mig og lært mig. Jeg er blevet så KLOG af at møde dig og fremfor alt mindre bekymret:-)


Sine Hansen, 32 år – psykoterapi:

Jeg kontaktede Hanne på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg var kørt fast i en dårlig spiral, hvor jeg ikke kunne finde mig selv og hverken følte mig tilstrækkelig i mit job, som mor til 2 eller kone. Jeg var helt uden overskud og var ikke glad. Hanne har virkelig hjulpet mig tilbage og jeg har fundet mig selv igen. Det er meget længe siden jeg har følt sådan en ro og været så tilpas i mig selv. Hanne har givet mig mange værktøjer, har hjulpet mig med at få vendt mit tankemønster og været en god sparringspartner. Jeg ville ikke være hvor jeg er i dag, uden Hannes hjælp. Hanne får mine varmeste anbefalinger.

Katja , 26 år – psykoterapi:

Hanne har igennem øvelser og gode samtaler hjulpet mig med at finde tilbage til mig selv, og blive glad igen.

_______________________________________________________________________

Peter, 49 år -coaching og psykoterapi i forbindelse med selvværd og stress

Gennem mit fantastiske forløb hos Hanne, har jeg lært at fokusere mere på mig selv og prioritere mine egne ønsker og behov. Jeg har styrket mit selvværd og er blevet langt bedre til at sætte grænser og få meldt ud omkring dem. Jeg har fået en ny indsigt i mig selv og er blevet opmærksom på ting, jeg skal arbejde på at ændre, ting jeg skal prøve at se på en ny måde og ting som skal bibeholdes. Jeg hviler meget mere i mig selv og lever langt mere i nu’et, hvilket har givet mig en indre ro og har haft stor positiv effekt på mit humør. Samtidig er mine søvnproblemer nu fortid.

Flere ting skal jeg forsat arbejde med, men Hanne har udstyret mig med en række virkelige gode værktøjer, der gør at jeg føler mig rigtig godt klædt på, når jeg møder udfordringer.

Coachingen/psykoterapien er foregået i et trygt, respektfuldt og anerkendende miljø. Jeg har altid følt mig meget velkommen hos Hanne og den fornødne tid har altid været der. Hanne har nogle unikke kundskaber som coach/terapeut, og jeg kan i den grad kun anbefale hende til andre.


 Julie og Mathias – parterapi

Efter at have gået hos Hanne føler vi os klædt på til at få løst situationer, der opstår. Vi har fået en masse brugbare redskaber, vi kan bruge fremadrettet – både sammen og hver for sig. Det har uden tvivl været et lærerigt forløb med en masse indsigt i os selv. Vi ved, at vi sagtens kunne blive ved at få en masse ud af forløbet.


Anonym – psykoterapi/coaching

Ved brug af redskaberne fra dig flasker tingene så fint for mig. Tak for din fantastiske sparring. du har virkelig gjort noget godt for mig og har en stor stjerne i min bog. Du er meget ægte interesseret, som få. Det har virkelig givet mig meget.


Birgitte Sørensen, 26 år – coaching

I efteråret 2016 gik det op for mig, at jeg ikke kommer videre uden en hjælpende hånd. Jeg var nået til et punkt, hvor jeg var træt af at have ondt af mig selv. Jeg fik en tid hos Hanne.

Første gang var meget grænseoverskridende og dagene efter havde jeg det værre end jeg plejede, men det gik op for mig, at jeg havde mere på hjertet end jeg selv først troede. Selvom første gang var grænseoverskridende blev jeg mødt af en person, som lyttede og satte sig i mit sted. Jeg følte mig forstået!

Jeg var perfektionist og satte krav til mig selv som jeg aldrig ville kræve af andre. Jeg havde svært ved at træffe beslutninger, for de skulle være perfekte. Jeg gik hos Hanne ca. 5 gange over 2 mdr. Hanne gav mig redskaber, som jeg kunne bruge i min hverdag, specielt når jeg slog mig selv i hovedet – hvilket skete flere gange dagligt. Siden jeg stoppede hos Hanne i dec. 2016 har jeg været ude at rejse alene i 3 mdr. Takket være de redskaber jeg fik af Hanne havde jeg en fantastisk rejse, hvor jeg udviklede mig i takt med de udfordringer jeg mødte.

Jeg ser mig selv idag som en stærk ung kvinde og ser det at begå fejl som en del af min personlige og professionelle udvikling. Jeg er stadig perfektionist, men jeg har lært at håndtere det. Jeg er i den grad blevet bedre til at tage beslutninger og leve med de konsekvenser, der følger.

Sidst vil jeg slutte af med at sige, det er min egen fortjeneste, at jeg har fået det godt, men Hanne gav mig den nødvendige hjælp, der ledte mig i den rigtige retning. Uden den hjælp er jeg ikke sikker på, jeg havde fået det bedre. – Birgitte.


Anne Mette Poulsen – terapi og coaching

Overordnet set er der en del skeletter, jeg har fået begravet og som ikke generer mig længere. Især dem fra min skolegang. Skyggekoret bestående af gamle klassekammerater, som hele tiden devaluerende mig, er der ikke længere, der er ikke længere nogen, der peger fingre af mig. På den måde er jeg blevet mere fri, jeg kan ånde frit og jeg kan bruge energien på at se fremad og mærke det gode i mit liv. Mit selvværd er øget betydeligt og jeg begynder at tro på mig selv. Det arbejder jeg stadig med. Jeg har nu længe siddet i et job, som ikke er sundt for mig og jeg har taget en beslutning om at sige op uden at have et andet job på hånden, hvilket er noget grænseoverskridende, men jeg kan mærke helt ind i mine knogler og sind, at det er det rigtige. Jeg er på udkig efter vikarjob, så jeg har en indtægt samt at når jeg går hjem lukker jeg døren til mine arbejdsopgaver, men jeg er helt klar på at det næste stykke tid, skal jeg ikke brænde op i et arbejde og på en arbejdsplads, der ikke er god for mig. Jeg skal mærke, hvilken vej, jeg nu skal gå og det glæder jeg mig til. Så tak for alle de timer du har hørt, spejlet og provokeret mig. Det har absolut givet effekt.


Mie Bang – kursist fra mindfulness undervisning

“Mindfulness kurset hos Hanne har givet mig stor indsigt i min krop og dens signaler. Jeg har lært at være mere opmærksom på at stoppe op og være i nuet, være nærværende i min dagligdag samt lytte til hvad min krop har brug for. Kurset er en rigtig god blanding af teori og øvelser, der gør det nemt at få mindfulness ind som en naturlig del af hverdagen. Det skaber indre ro, opmærksomhed og skærpelse af sanserne, hvilket for mig har været rigtig godt i forbindelse med at finde min vej ud af stress. Mindfulness åbner en helt ny verden og Hanne har været fantastisk til at indvie mig i den verden.”


Laila Ammitsbøl – deltager på kurset generthed og socialangst

“Jeg har fulgt aftenskoleholdet”Generthed og socialangst” og vil give Hanne og dette kursus min varmeste anbefaling. Der har været så fin og varm stemning på vores lille hold, og det har Hanne en stor del af æren for. Personligt har jeg fået så meget ud af dette kursus. Jeg har først og fremmest lært, at man kan ændre sine tanker, så det bliver lettere at turde gå ud blandt andre mennesker og lettere at begå sig derude. På den forholdsvis korte kursusrække føler jeg, at der er sket så meget i mig, som jeg ikke kunne have præsteret uden Hannes og de andre kursisters hjælp. Jeg har fået værktøjer til at hjælpe mig selv til at få det bedre, ikke blot mht. den sociale angst, men i det hele taget. Forløbet har været ledet af Hanne med stor medmenneskelighed. Hun har en mild og omsorgsfuld tilgang til sine medmennesker, og hun hjælper en til at finde den vej, der er rigtig for en selv. Hun har på intet tidspunkt prøvet at pådutte os noget og det er noget jeg har sat stor pris på.”


Berit Maibom – coaching

“Jeg er MEGET glad for Hanne´s hjælp. Jeg har virkelig fået nogle aha oplevelser, indsigt og rigtig gode værktøjer. Jeg synes, at Hanne er virkelig dygtig til at coache og også behagelig at være sammen med. Jeg tænker tit: Hvad ville Hanne sige:-)”


Carina Petersen – kursist fra mindfulness undervisning

“Det var med nogen spænding, at jeg startede på kusus i Mindfulness.. Hvad var det mon for noget, ville jeg synes om det? Mon jeg kunne bruge det i mit eget liv? Var det mon noget for mig?

Gennem kurset kunne jeg klart sige Ja, Ja og Ja til alle 3 spørgsmålstegn… Mindfulness er blevet min nye bedste ven.

Igennem kurset formidlede og gav underviser Hanne Keller Borup på dygtigste vis en udførlig viden og indsigt i, hvad Mindfulness er for noget. Igennem teoretisk viden og forskellige øvelser, fik jeg lært at kunne finde den indre ro frem, selv i de mest stressede og tilspidsede situationer.

Jeg har idag en stor glæde af, at have deltaget i kurset Mindfulness. Jeg ville ikke have været det foruden, og jeg bruger nu selv Mindfulness hver eneste dag i mit eget liv. Det er vidunderligt at føle, hvilken ro det giver i alt, hvad livet byder mig. Det var ligeledes skønt at møde nye mennesker på kurset, der som jeg selv kendte til stress og indre kaos, samt negative tanker og handlemønstre.

Jeg kan varmt anbefale at tage kurset i Mindfulness hos Hanne Keller Borup. Udover hun er en super fantastisk sød og dygtig underviser, der kan og har styr på sit kram. Ja, så har hun ihvertfald med sin store viden og kunnen givet mig en helt ny og meget mere rolig hverdag, som jeg er hende dybt taknemmelig for…”


Anonym, 60 år – mindfulness i forbindelse med stress

“Hanne er nærværende, tillidsvækkende, omsorgsfuld og situations-bevidst-vedholdende. God til at lære klienten i processen, at acceptere de udfordringer, der er. Sætter tingene i rette perspektiv. Brugbare redskaber rigtig vigtigt og det giver Hanne. Desuden er Hanne altid til at komme i kontakt med ved behov. ”


Lene Hansen – coaching i forbindelse med overspisning

“Jeg har gået hos Hanne i 1½ år og det har været meget givende og til tider hårdt. Da jeg startede hos Hanne havde jeg meget svært ved at rumme mig selv og være i nuet. Jeg overspiste og fandt på ting, jeg bare måtte gøre uden, at det blev til noget. Hanne har hjulpet mig til at kunne mærke mine følelser og rumme dem uden at jeg behøver at overspise mere. Jeg har fået ro i min krop. Det er selvfølgelig ikke let hele tiden, men med de øvelser og mindfulness, som jeg har lært hos Hanne, kan jeg klare hverdagen på en god måde. Tusinde tak for hjælpen.”


Hanne Macsay, 74 år – kursist fra mindfulness undervisning

“Tak for et dejligt kursus, som er godt at have med i “rygsækken” – uanset hvor man er. Jeg synes, det har forbedret min nattesøvn. Tidligere havde jeg “indsovningsproblemer”, især efter at have været oppe v/3-tiden, men nu er det sjældent, det forekommer – her efter kurset. De fleste dage lykkes det mig, at holde “siesta” efter frokost, hvor jeg lægger mig fladt på ryggen og træner mindfulness. Ved sengetid forsøger jeg daglig at tage en omgang. Jeg er som sædvanlig tovholder for vores store julearrangement for flygtninge, hvilket tidligere gav mig mange søvnløse nætter, men det går også langt bedre i år:-)”


Jonna Kristensen – kursist fra mindfulness undervisning

“Mit møde med mindfulness og Hanne… Et kursus, du ikke må gå glip af. En kickstarter, hvis du er kørt fast i din kontrol og faste vaner.
Jeg har deltaget på DOF aftenskole i Mindfulness. Havde hørt om det og ville snuse lidt til det, det berørte lidt af det, jeg gik og tumlede med i mit liv. Kurset var kun 8 gange, så det kunne jeg overskue. Måske kunne det hjælpe lidt på mit svingende selvværd, min triste tankestrøm.

Da jeg kom var mit indre som et puslespil, ét jeg ikke selv kunne finde ud af at samle. MEN med kun 8 gange kan jeg se, at jeg har fået redskaber til at samle mit puslespil. Meget enkle, men meget stærke værktøjer. Det kræver ikke så meget, kun vilje til at ville det samt at øve sig.

Det har været en fantastisk øjenåbner for mig. Har lært meget og gået glad hjem hver gang og med ny viden i rygsækken. Man lærer ikke kun af kuset, men også af hinanden og vore vinkler på livet.

Mindfulness har lært mig at tro på mig selv, lære at nyde det, der er lige nu og ikke dømme andre og slet ikke mig selv.
Hanne er kanon til at lære fra sig, til at lytte og give plads til vore forskelligheder og videregive viden om Mindfulness.

Der var kun et minus ved kurset, det var kun 8 gange:-)”


Gitte Andersen, 53 år – coaching i forbindelse med præstationsangst

“Jeg kom med præstationsangst, hvor jeg havde mange bekymringer og tanker om at jeg skulle levere det perfekte. I forbindelse med coachingen har jeg styrket mit selvværd og min selvtillid, har nu en indre ro og fået større overskud til at klare hele mit liv – både arbejdsliv og privatliv. Jeg skal jo ikke levere det perfekte!”


Kristine Konradsen – coaching i forbindelse med selvtillid/generthed

Fra at være genert og stille er jeg blevet meget mere åben og tro mod mig selv. Det har påvirket min selvtillid, så jeg tør sige mere, tør prøve mere og kan være mere mig selv. Hvis du er en stille pige, så prøv coaching. Det har hjulpet mig, og jeg tænker, at jeg skulle have gjort det for længe siden, så havde jeg nok været mere aktiv i skolen.”


Bo Libak – coaching i forbindelse med stress

“Efter en længere periode med stress på arbejdet blev jeg sygemeldt, jeg kom i kontakt med Hanne, som med ro og tålmodighed har hørt på mig fra den første telefonsamtale, vi havde sammen. Mine tanker/følelser har i situationen været kaotiske. Jeg har gennem samtalerne med Hanne fået mere indsigt – for mig har det betydet større mulighed for at finde mig selv og tackle mødet med arbejdslivet igen med ny viden og ressourcer. Jeg er hos Hanne blevet mødt med stort engagement, og det glæder mig at kunne fortsætte samarbejdet på kurset i mindfulness.”


Bodil Tarp Madsen, Ringsted – coaching i forbindelse med fyring

“Efter en fyring fra mit arbejde, fik jeg mulighed for et coachforløb. Da jeg ikke kendte nogen coach, gik jeg i gang med søgning på nettet, og her faldt jeg over Hanne´s imødekommende væsen og søde smil. Coaching handler om åbenhed og tillid, og begge dele falder meget naturligt i Hanne´s selskab. Hanne er meget professionel, opmærksom og fokuserende og jeg er altid taget derfra med en ”aha-oplevelse”.

Det har været en kæmpe øjenåbner for mig at blive coachet af Hanne. Jeg har fået en go´ portion selvtillid og selvværd, jeg har gemt meget af ”flinke-pigen” væk og er blevet noget mere bevidst om både egne og andres behov.
Hanne lærte mig at tro på mig selv, og dét at jeg var mig, var godt nok. Takket være dette, mødte jeg op til jobsamtale og var mig selv – og det gav pote. Jeg er nu i arbejde igen.

Jeg er meget taknemmelig over forløbet hos Hanne. Det er noget, jeg kunne ønske alle at opleve, for at blive klogere på sig selv og andre. Det er meget lærerigt og spændende og noget man aldrig bliver færdig med.”


Tanja – kursist fra 8 ugers Mindfulness kursus samt afstressende massage

“Jeg vil varmt anbefale Hanne Keller Borups Mindfulness kursus til alle.  Jeg selv søgte kurset da jeg stod et sted i mit liv, hvor min krop og sind trængte til hjælp. Under kursusforløbet gennemgik jeg selv forskellige stadier som jeg skulle forholde mig til, det var en svær tid. Jeg har altid selv været god til at kunne bevare roen i min krop, men omstændigheder i mit liv, gjorde at jeg lige pludselig ikke kunne opnå den ro. Jeg er Hanne meget taknemmelig den dag i dag, hun hjalp mig til at finde roen igen på en ny måde. Jeg kunne gennem de 8 uger mærke ved hjælp af øvelser og undervisning at det gav en positiv effekt. Jeg blev bedre til at opnå ro, bedre søvn, accept af det der “er”,  få indsigt i mig selv og opdage de ting jeg skulle gøre noget ved. Fx er jeg blevet bedre til at prioritere og sætte grænser, finde det værdifulde og prioritere mindfulness. Jeg nåede også at prøve en afstressende massage hos Hanne efter jeg havde været til 2 kursusgange. Det var en god oplevelse, jeg blev klogere på min krop, og massagen hjalp mig til afslapning. Alt i alt vil jeg sige det er et af de bedste kursusforløb jeg har modtaget i mit liv….”


Gitte Baran – kursist fra 8 ugers mindfulnesskursus

Jeg er stresset/udbrændt og har ikke overskud til ret meget, bliver hurtigt udmattet. Jeg så på nettet, 1½ uge før kursusstart, at der er et kursus i mindfulness, og gudskelov er der plads på holdet kl. 14.
Kurset har hjulpet mig rigtig meget til, at blive mere nærværende i nuet og i det hele taget få mere ro i hovedet. Jeg har fået rigtig god viden om stress og hvilken virkning mindfulness kan have, på netop stress og redskaber i form af øvelser.
Jeg vil også nævne din egen ro og nærværende måde du lytter på, har været meget gavnlig for mig, jeg har ikke brug for at mærke at andre er fortravlede.


Mie Toft, 17 år – coaching i forbindelse med eksamensskræk

“Jeg var utrolig bange for at gå til eksamen. Jeg fik det fysisk dårligt, og jeg forkortede alt, hvad jeg skulle sige til eksamen, for at komme hurtigst muligt ud derfra.
Jeg var indstillet på, at sådan skulle det være at gå til eksamen for mig!
Og med tanke gik jeg til eksamen gang efter gang, indtil jeg hørte om Hanne og tænkte, at jeg ville give det et forsøg.

Det var en af de bedste beslutninger, jeg har taget. Hanne giver mig et energipust hver gang, jeg er der, og jeg får en masse fantastiske værktøjer, som jeg kan bruge.
Vi har hovedsageligt arbejdet med min eksamenskræk, vi vendte og drejede mine følelser og de situationer, jeg havde oplevet i forhold til eksamen.

Jeg fik troen på, at det ville lykkes næste gang. Så dagen, hvor jeg skulle til eksamenen, var jeg nervøs, tænkte meget på, om det kunne lade sig gøre, om jeg kunne præstere noget godt. Jeg trak mit spørgsmål i matematik, gik til forberedelsen, min puls bankede løs, men tænkte det hele igennem, som jeg havde lært, og gik så til eksamen.

Det føltes som det skulle, jeg var ikke spor nervøs, fortalte alt, hvad jeg skulle for at besvare eksamenspørgsmålet grundigt.
Jeg svarede på deres ellers svære spørgsmål, så godt jeg kunne og uden følelsen af, at ville væk derfra, og da eksamenen var slut, stod jeg med den fedeste følelse.
Det havde lykkes at gå til eksamen uden at græde, uden at være bange og det resulterede i et 12-tal, som jeg aldrig havde forestillet mig, jeg kunne få til en mundtlig eksamen!!”


Hanne, 44 år – coaching i forbindelse med selvudvikling og frustrationer

“Hvis du ønsker bedre viden om dig selv – og ønsker bedre forståelse for dine følelser og raktioner …, så er Hanne Keller Borup bare den BEDSTE!! Coach, jeg har mødt!!.

Som resultat af en del personlige frustrationer i såvel arbejdsmæssig som privat sammenhæng, har jeg søgt forskellige coach muligheder i et forsøg på, at forstå hvorfor jeg så ofte misforstår og gårfejl af andres hensigt og handlinger. På min vej i denne proces har jeg været forbi forskellige typer af coaches – uden at føle at nogle af disse har bragt ny og klar indsigt – før mine supergode dialoger med Hanne, siden september 2011.

Hanne har en dejlig evne til at skabe ro og tryghed – og ikke mindst en række gode redskaber, som er meget brugbare til at skabe refleksion på forskellige niveauer og områder i den tankeproces, der ligger bag opfattelsen af en given situation, som igen bringer til den reaktion som sluttelig kommer ud af denne.”


Maria Madsen, 33 år – coaching i forbindelse med stress, selvtillid og selvudvikling

“Jeg har det nu rigtig godt med mig selv. Jeg føler mig stærk. Jeg tester mig selv en gang imellem og er ganske tilfreds med mig selv. Føler at jobbet er rigtig godt og er glad for det. Men mest af alt er jeg glad for, at jeg ved, at jeg kan det her. Og har troen på, at lige meget hvor jeg er, så vil jeg ikke tvivle på mig selv. Jeg har stadig nogle mål, jeg vil nå i år, og der vil jeg få brug for din hjælp:-)”


Mette Andersen, 25 år – coaching i forbindelse med frustrerende tanker

”Coaching har for mig været lærerigt og spændende. Jeg startede med et hoved fuld af mange tanker som rodede rundt i hovedet på mig. Nu har jeg fået ryddet op i mine tanker via øvelser som Hanne og jeg har lavet og jeg er blevet bedre til at kassere de tanker, jeg ikke kan bruge til noget.”


Charlotte, 43 år – coaching i forbindelse med stress

Da jeg gik ned med flaget, mistede jeg troen på, hvem jeg var, hvad jeg var. Ja, jeg mistede mig selv, den glade smilende person, jeg altid har været. Jeg vidste, at det her kunne jeg ikke selv klare, jeg opsøgte Hanne, og takket været hende har jeg fundet vejen igen – med de værktøjer, hun har givet mig. Hun vendte og drejede ting, som jeg ikke anede, og jeg kørte altid fra hende med en ny indre styrke, og med nye værktøjer, jeg skulle bruge. De er utrolig brugbare, og uden hende havde jeg ikke klaret det. Jeg vil til hver en tid komme hos Hanne, hvis der er noget, der begynder at gå ned af bakke for mig. Vær ikke i tvivl, hvis du læser dette her!


Anonym, 18 år – telefon coaching i forbindelse med mål og retning

”Det at gå til coaching hos Hanne har gjort, at jeg har lært at se muligheder frem for problemer i forhold til at nå mine mål her i livet. Jeg har lært at vende mine tanker på hovedet, og dermed se tingene fra en helt anden synsvinkel. Dette har gjort at jeg i dag når meget hurtigere frem imod mine mål, i forhold til hvad jeg nogensinde har gjort før. Det hele handler om at man som klient er åben og modtagelig overfor coachingen – og så vil der opstå mirakler.”


Klaus, 49 år – coaching i forbindelse med selvfølelse

”Det var med en vis portion skepsis, at jeg kørte til Hanne i Karrebæksminde 1. gang. Hurtigt gjort til skamme. Hurtigt fundet en balance – således at ”store ting” bliver gjort ”små” og lige pludselig kan man se lyset igen. God balance i tingene. Jeg har en god mavefornemmelse, når jeg forlader Karrebæksminde igen.”


Jack Duncan– kursist fra mindfulness undervisning

“Det var med sommerfugle i maven, jeg tilmeldte mig dette kursus. Det har været fantastisk og dejligt – kan varmt anbefales, hvis man har lyst til at lære sig selv bedre at kende og har lyst til forandring. Man får en masse værktøjer, man kan øve sig på at bruge i hverdagen. Kort og godt man får virkelig noget at tænke over ….”


Janne Andersen – kursist i mindfulness aftenskole og mandagsholdet

“Tak for et helt fantastisk kursus, aldrig har foråret været så smuk som i år, og jeg nyder hvert eneste minut.”