Alle kender til følelsen af at tvivle på sig selv, men nogle gange tager det lidt for meget over.
Måske du oplever følgende:
- Har du ofte kritiske tanker om dig selv eller de andre?
- Forsøger du at gøre alle tilpas og tilsidesætter du dig selv?
- Har du svært ved at sige fra eller sige nej?
- Stiller du høje krav til dig selv? Er det aldrig godt nok?
- Laver du overspringshandlinger eller viger du udenom?
- Sammenligner du dig med andre og finder de andre bedre end dig?
- Har du følelsen af ikke at være god nok eller utilstrækkelig?
Ofte har de fleste af os et eller flere temaer omkring vores selvværd eller selvtillid, og det kan påvirke vores livskvalitet i forskellige grader. Til tider kan det være invaliderende og give stress/angst og/eller depression.
Men begynder du at kende dine uhensigtsmæssige mønstre og vaner samt lærer dig selv mere at kende, kan du opnå mere balance og større selvværd. Det er vigtigt at tage det i de skridt, der skaber harmoni for dig.
HVAD ER FORSKELLEN PÅ SELVVÆRD OG SELVTILLID?
Selvværd er tillid til den, du er. Selvværd er den holdning, du har til dig selv, og den måde du tænker om dig selv på. Selvværd er altså ikke noget man er født med, det er noget, man kan lære hele livet. Selvværd handler om at skabe en dybere kontakt med dig selv, hvor du ser dig selv som værende vigtig og betydningsfuld.
Selvtillid er tillid til det, du kan. Hvis du fx. har præsteret noget særligt, så øger det din selvtillid. Omvendt hvis du ikke præsterer, det du gerne vil eller hvad andre forventer af dig, så kan din selvtillid dale.
HVAD KAN DU GØRE VED SELVVÆRDET OG SELVTILLIDEN?
Vejen til at styrke dit selvværd og selvtillid handler bl.a. om at blive mere bevidst om hvilke negative tanker du har og øve dig i at vende dem til en støtte frem for kritik. Det handler om at være god ved sig selv, tilgive sig selv (og andre) og genfinde sine værdier og kvaliteter.
Det er vigtigt at lære sig selv godt at kende, så man mærker sin egen essens og tør stå autentisk og ærligt op for sig selv. At man ser sig selv så vigtig, at man ved, hvad man vil byde sig selv eller ikke og tør stå ved det.
Lavt selvværd og selvtillid påvirker vores hverdag i mange aspekter. Fx i forhold til skole/uddannelse/eksamen, til arbejdet, til omgivelser og parforhold og til vores egen udfoldelse.
Du kan læse mere ved at klikke på det område, der passer på dig.
Som psykoterapeut/life coach kan jeg støtte dig til at blive mere bevidst om dine tanker og handlinger, så du kan skabe grobund til at handle i større overensstemmelse med dig selv. At få opbygget en mere sand tankestil, at øge dit selvværd og få nye færdigheder, er noget du kan bruge resten af dit liv. Så det er en rigtig god investering for din egen trivsel.
Spørg fx dig selv: Vælger jeg at følge den frygtsomme side i mig eller vælger jeg den selvkærlige side i mig. Frygtens sprog kan kune tale frygtsomt, men ikke sandheden.
Brug også mindfulness til at styrke dit selvværd. Klik her